Mandag den 27.4.09:
Da vi ankommer til den spanske institution bliver vi modtaget af lederen og en pædagog fra stedet. Vi kommer med ind på kontoret og giver en kort præsentation af os selv, og fortæller dem om, hvad vi gerne vil have ud af vores besøg. Herefter får vi en rundvisning i huset og deres udendørs arealer. Senere kommer vi op til den ”class”, som vi skal være tilknyttet til. Det er her, at de 1-årige børn opholder sig. På stedet er de nemlig opdelt efter alder. I den ”class” hvor vi skal være, har de omkring 12 børn og 2 voksne.
Lederen fortæller os, at de både snakker engelsk og spansk med børnene, så børnene lærer det, da der i dette område ikke er så højt et engelsk niveau. Resten af dagen observerede vi denne gruppe, en specielt ting vi lod mærke til var, at det var den voksne der bestemte, hvad børnene skulle lege med, og så legede de alle med det samme, det undrede vi os lidt over.
Tirsdag den 28.4.09:
Omkring kl. 10.00 blev der holdt samling, dette mindede egentlig meget om, hvordan en samling vil foregå hjemme i en dansk institution. Først var der opråbning, hvor der blev vist billeder af børnene, så snakkede pædagogen med børnene om vejret, hvor hun her benyttet sig af en vejrtavle. Vi afsluttede samlingen med sang. Herefter skulle vi spise frugt, og derefter ud i haven.
Mens børnene var ude, var vi nede at besøge de 3-årige, for at lave vores aktivitet med dem. Lederen mente nemlig, at vi vil få mere ud af, at lave aktiviteten med de 3-årige frem for de 1-årige. Så vi tog de 3-årige børn med hen i deres ”værkstedsrum”, dette er det eneste sted, hvor børnene må tegne, egentlig synes vi at der ser lidt trist ud, da væggene stort set er helt bare. Pædagogen går ind for at finde tegneredskaberne i de voksnes depot rum, hun har fundet papir og farvekridt frem. Vi spørger børnene om de vil være med til at tegne nogle tegninger til os, som vi må få med hjem til Danmark. Børnene går straks i gang med at tegne, og virker ret tilfreds med opgaven. Den voksne som er til stede, bliver meget styrende i denne aktivitet, og f.eks. siger til børnene, at de godt kan tegne lidt mere på papiret, hvis der stadig er nogle steder hvor der er lidt hvidt. Efterhånden er de fleste af børnene ved at være færdige, dog sidder der stadig nogle og tegner, den voksne begynder at rydde op, og tage de farvekridt på bordet, som ikke bliver brugt. Vi synes, at det virker forstyrrende på de børn der stadig er i gang, og de har ikke længere mulighed for at vælge andre farve. Kort efter begynder den voksne, og sige til børnene at nu skal de til at være færdige.
Onsdag den 29.4.09:
I dag var vi igen med til samling, dette forgik igen med opråbning, vejrtavlen og sang. I dag havde de også fundet deres fisk frem, som børnene hjalp med at fodre. Vi undrede os lidt over, at fisken var i et lille bitte akvarium som stod på en hylde, så højt oppe at børnene ikke vil kunne gå og iagttage fisken, og kun blevet taget ned til samling.
Efter frugt og mens børnene var ude, var vi inde at interviewe pædagogen og lederen. Dette foregik dog i den ”class”, hvor de helt små børn på 6. Måneder er. Så samtidig med at vi foretog interviewet, var de i gang med spisning. Så det blev lidt problematisk at foretage interviewet. Resten af dagen var vi med børnene ude i haven.
Torsdag den 30.4.09:
I dag da vi ankommer, fortæller de os, at de efter samling skal på tur og også skal af sted i morgen, dog er der ikke mulighed for at vi kan komme med. Vi aftaler da, at vi til samlingen kan tage afsked med børn og personalet. Det er næsten helt trist at skulle sige farvel, efter disse gode dage vi har haft der.
tirsdag den 12. maj 2009
tirsdag den 21. april 2009
Interview og observation
Interviewspørgsmål:
1: Hvad mener I, at børnene kan få ud af at tegne?
2: Når børnene tegner, ligges der så mest vægt på leg eller læring?
3: Må børnene selv tegne, eller skal der være en voksen med? – Hvilken rolle har den voksen så?
4: Når børnene tegner, skal det så ligne noget, eller må det gerne være ”kruseduller”?
5: Hvad med de børn som aldrig vælger frivilligt at tegne, giver I dem så en tegneopgave? - Hvorfor?
6: Hvilken uddannelse har I ansatte her på stedet?
7: Hvilke kompetencer mener I, at en pædagog skal besidde? – Specielt hvilke kompetencer skal man besidde for at kunne arbejde med det æstetiske udtryk?
8: I Danmark er der en lov om, at i børnehaver skal man arbejde med det æstetiske udtryk, er der også sådan en lov i Spanien?
- Hvis ja: Hvordan arbejder I, for at opnå disse mål?
- Hvis nej: Synes du så, at der burde være sådan en lov?
- Hvad synes du om sådan en lov?
Observation:
Som feltforsker må man nogle gange konstatere, at det man får af vide i interview, ikke altid stemmer overens med de observationer man foretager. Derfor er det hensigtsmæssigt at nærme sig felter på forskellige måder, derfor har vi valgt, at udover at foretage et interview, vil vi også observere.
Gennem observation vil vi forsøge at lægge mærke til, om det informanten fortalte os i interviewet stemmer overens med det de udfører i praksis, derudover vil vi også lægge mærke til:
1: Er tegneredskaber i børnehøjde?
2: Hvor er det henne at børnene udfolder sig kreativt? – Er det i et værksted?
3: Hvordan bruger barnet tegneredskaberne? – Hvordan bruger den voksen det? – Hvordan bruger barn og voksen det sammen?
4: Hvad sker der med tegningerne efter de er færdige?
5: Tegner den voksen med børnene, og på hvilken måde?
1: Hvad mener I, at børnene kan få ud af at tegne?
2: Når børnene tegner, ligges der så mest vægt på leg eller læring?
3: Må børnene selv tegne, eller skal der være en voksen med? – Hvilken rolle har den voksen så?
4: Når børnene tegner, skal det så ligne noget, eller må det gerne være ”kruseduller”?
5: Hvad med de børn som aldrig vælger frivilligt at tegne, giver I dem så en tegneopgave? - Hvorfor?
6: Hvilken uddannelse har I ansatte her på stedet?
7: Hvilke kompetencer mener I, at en pædagog skal besidde? – Specielt hvilke kompetencer skal man besidde for at kunne arbejde med det æstetiske udtryk?
8: I Danmark er der en lov om, at i børnehaver skal man arbejde med det æstetiske udtryk, er der også sådan en lov i Spanien?
- Hvis ja: Hvordan arbejder I, for at opnå disse mål?
- Hvis nej: Synes du så, at der burde være sådan en lov?
- Hvad synes du om sådan en lov?
Observation:
Som feltforsker må man nogle gange konstatere, at det man får af vide i interview, ikke altid stemmer overens med de observationer man foretager. Derfor er det hensigtsmæssigt at nærme sig felter på forskellige måder, derfor har vi valgt, at udover at foretage et interview, vil vi også observere.
Gennem observation vil vi forsøge at lægge mærke til, om det informanten fortalte os i interviewet stemmer overens med det de udfører i praksis, derudover vil vi også lægge mærke til:
1: Er tegneredskaber i børnehøjde?
2: Hvor er det henne at børnene udfolder sig kreativt? – Er det i et værksted?
3: Hvordan bruger barnet tegneredskaberne? – Hvordan bruger den voksen det? – Hvordan bruger barn og voksen det sammen?
4: Hvad sker der med tegningerne efter de er færdige?
5: Tegner den voksen med børnene, og på hvilken måde?
Spørgsmål
Vores samlet overvejelser og spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare i løbet af vores feltarbejde.
1: Hvad mener pædagogerne, at børnene kan få ud af at bruge disse tegneredskaber?
2: Må børnene selv tegne eller skal der være en pædagog med til det?
3: Er tegneredskaberne i børnehøjde?
4: Når børnene benytter tegneredskaber, skal de så tegne noget som ligner eller må det gerne være “kruseduller”?
5: Er det en frivillig aktivitet eller en opgave?
6: Får børnene samme opgave, eller kan de lave noget alene?
7: Laver børnene frie-børnetegninger eller mere efter skabeloner?
8: Hvor er det henne at børnene udfolder sig kreativt? Er det i et værksted?
9: Hvordan bruger barnet det, hvordan bruger den voksen det, hvordan bruger barn og voksen det sammen?
10: Hvad sker der med tegningerne efter de er færdige?
11: Hvordan ser de voksne på børnenes tegninger, anerkender de dem?
12: Skal det ligne noget?
13: Får de lov at tegne med farver?
14: Tegner den voksen med børnene, og på hvilken måde?
15: Hvilket børnesyn har man i Spanien, når børnene allerede skal starte i skole som 3 årige, og derfor måske ikke har tid til leg?
16: Hvilken uddannelse de ansatte på skolen taget?
17: Hvilke kompetencer mener de en pædagog skal besidde?
18: Stilles der krav i Spanien om, at de skal arbejde med Kulturelle udtryksformer og værdier, som der gør herhjemme i Danmark med de pædagogiske læreplaner?
19: Hvordan arbejder de ud fra den pædagogiske læreplan med temaet “Kulturelle udtryksformer og værdier”?
1: Hvad mener pædagogerne, at børnene kan få ud af at bruge disse tegneredskaber?
2: Må børnene selv tegne eller skal der være en pædagog med til det?
3: Er tegneredskaberne i børnehøjde?
4: Når børnene benytter tegneredskaber, skal de så tegne noget som ligner eller må det gerne være “kruseduller”?
5: Er det en frivillig aktivitet eller en opgave?
6: Får børnene samme opgave, eller kan de lave noget alene?
7: Laver børnene frie-børnetegninger eller mere efter skabeloner?
8: Hvor er det henne at børnene udfolder sig kreativt? Er det i et værksted?
9: Hvordan bruger barnet det, hvordan bruger den voksen det, hvordan bruger barn og voksen det sammen?
10: Hvad sker der med tegningerne efter de er færdige?
11: Hvordan ser de voksne på børnenes tegninger, anerkender de dem?
12: Skal det ligne noget?
13: Får de lov at tegne med farver?
14: Tegner den voksen med børnene, og på hvilken måde?
15: Hvilket børnesyn har man i Spanien, når børnene allerede skal starte i skole som 3 årige, og derfor måske ikke har tid til leg?
16: Hvilken uddannelse de ansatte på skolen taget?
17: Hvilke kompetencer mener de en pædagog skal besidde?
18: Stilles der krav i Spanien om, at de skal arbejde med Kulturelle udtryksformer og værdier, som der gør herhjemme i Danmark med de pædagogiske læreplaner?
19: Hvordan arbejder de ud fra den pædagogiske læreplan med temaet “Kulturelle udtryksformer og værdier”?
onsdag den 15. april 2009
Litteraturliste
Vores foreløblig litteraturliste:
"Plant et værksted" Susanne Ringsted & Jesper Froda
"Børn laver billeder" 0-14
"Brug af værksteder - fra vuggestue til fritidshjem" 0-14
"Billeder på begyndertrinnet" Danskelærerforening
"Pædagogisk etnografi en afgrænsning. I pædagogisk etnografi- forskning i det pædagogiske praksisfelt" Ambrosius, U Madsen.
"At skabe antropologisk viden om børn. I feltarbejde blandt børn" Gulløv, E. & S. Højlund.
"Feltarbejde og fortolkning - Kultur og forståelse". Kjærholm, L.
"Generel pædagogik og kokmparativ pædagogik - to genstandsområder og deres indbyrdes relation. I komparativ pædagogik". Winter-Jensen, T.
Litteratur om Reggio Emilia
"Plant et værksted" Susanne Ringsted & Jesper Froda
"Børn laver billeder" 0-14
"Brug af værksteder - fra vuggestue til fritidshjem" 0-14
"Billeder på begyndertrinnet" Danskelærerforening
"Pædagogisk etnografi en afgrænsning. I pædagogisk etnografi- forskning i det pædagogiske praksisfelt" Ambrosius, U Madsen.
"At skabe antropologisk viden om børn. I feltarbejde blandt børn" Gulløv, E. & S. Højlund.
"Feltarbejde og fortolkning - Kultur og forståelse". Kjærholm, L.
"Generel pædagogik og kokmparativ pædagogik - to genstandsområder og deres indbyrdes relation. I komparativ pædagogik". Winter-Jensen, T.
Litteratur om Reggio Emilia
Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse.
Gennemførsel af feltarbejde:
I dette tværkulturelleprojekt, har vi valgt at belyse den pædagogiske praksis i 2 kulturer, som er Danmark og Spanien. Målgruppen er 3-6 år børn i en dagsinstituion ( førskole).
Forskningsspørgsmål:
Hvilke forskelle er der mellem den pædagogiske praksis i Spanien og i Danmark i målgruppen 3-6 år, med fokus på det æstetiske udtryk - herunder benyttelse af tegneredskaber?.
Sammenligning:
Vi har valgt, at vi vil rejse til Spanien og foretage feltarbejde. Vi vil gerne opleve en anderledes kultur, så vi synes det vil kunne være interessant at undersøge hvordan forholdene er i Spanien.I Spanien bruger man ordet guardería for både vuggestue og børnehave. Men oftest vil en spansk guardería svare til en dansk vuggestue, da de fleste spanske børn starter i skolen, når de er 3 år. Der findes dog også guarderías, hvor børnene kan blive, indtil de er 5 år. Men det praktiske ved dette system er, at ”pasningen” i skoleregi er gratis, for selv om det hedder sig, at børnene starter i skole, er leg, frem for indlæring, hovedbeskæftigelsen i de første år. Spanske børnehaver/vuggestuer er enten private institutioner, halvt offentlige (concertadas), som forældrene kan få tilskud til, eller de er offentlige institutioner (públicas), som forældrene betaler et mindre beløb for hver måned. De fleste guarderías tager børn ind fra fire måneders alderen.
Vores feltarbejde forudsætter, at vi er deltagende. Her skal vi igangsætte, observere og reflektere. Samt udforske den pædagogiske profession.
Der bliver også sat fokus på de sociologiske og filosofiske vinkler, såsom livs-, menneske- og samfundssyn, som inddrages i vores undersøgelse. Herunder skal vi lave en komparativ analyse, hvos vi skal samligne pædagogisk praksis i kulturer.
Som en del af vores projekt er de centrale fagkerner vigtige at få inddraget:
- Inklusion og ekslusion ( PÆD )
- Menneskets levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn, m.v. (PÆD)
- Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst – og livsvilkår (IIS)
- Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter, vold, sociale strukturer , mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver (IIS)
- Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andet sprogtilegnelse og børn. (DKK)
- Forstillinger og normer af etisk, æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. (DKK)
- Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billede og formskabende arbejde (VNT)
-
Inddragelsen af vores linjefag, er også en vigtig del af vors undersøgelse. Her skal vi indrage faget, værksted. Da værkstedetfaget rummer mange ting, har vi valgt at begrænse det, så vores fokus bliver rettet mod tegneredskaber ( papir og farver ). Begrundelsen for dette valg, er at det er naturligt, at i alle danske dagtilbud for børn 3- 6 års alderen, har disse tegneredskaber til rådighed, så vi vil også undersøge, om det samme er gældende i Spanien.
I vores undersøgelse har vi valgt at inddrage et kvalitativtinterview både herhjemme i Danmark, men også Spanien.
Det fortagende interview herhjemme skal indhold noget om den pædaoggiske læreplan, hvordan der arbejdes med temaet ” Kulturelle udtryksformer og værdier”. Ligegledes vil vi undersøge om , der i Spanien stilles krav til arbejdet med ”Kulturelle udtryksformer og værdier”
I vurderingen af projektbeskrivelsen vil vi også inddrage os selv. Hvor vi vil reflektere over hvad vi har lært som pædagoger, og hvilker roller vi har haft, og hvad vores oplevelse har været med dette.
Metode beskrivelse:
Tidsplan over forløbet:
Uge 17 : Forberede interview og evt.matriale til Spanien Uge 18+19: Er vi i Spanien. Vi regner med at komme ud i institutionen d. 27/4 – 09.
Her regner vi med at bruge de 2 første dage på at observere og se lidt omkring i institutionen, hvor de efterfølgende dage vil lave en aktivitet, via. Anvendelse af tegneredskaber og tilsidst lave et interview med en pædagog- Uge 19: Vil vi samle vores informationer fra Spanien, og begynde på opgaveskrivningen.
Uge 20: Vil vi gerne til vejlednin først på ugen. Vi skal også ud og besøge Glentevejens Børnehave i Randers.
Uge 21: Opgaveskrivning + forberede markedsdag.
Uge 22 : Forberede markedsdag – Afholdelse af markedsdag d. 28/ 5 -09.
Aktivitet i Spanien:
I den spanske institution har vi valgt at lave en aktivitet, som selvføgelig skal indgolde værksted.
Vi har derfor valgt at benytte os af tegneredskaber, som også skal være en del af aktiviteten.
Undersøgelse i Spanien:
Der en masse ting som vi vil undersøge, og dette har vi gjort ved at stillespørgsmål, og besvare hvordan vi vil løse det:
- Hvordan arbejdes der med værkstedsfag ?
Under dette spørgsmål vil vi gerne vide om børnene arbejder med at udtrykke sig, og iså faldt hvordan de gør det. Her tænker vi også på om børnene får lov til at male ude i naturen, eller har lov til kropsmalling. Her vil vi anvende observation af pædagogen og børnene, samt inddrage dette spørgsmål i vores interview.
- Værksteds faciliteter :
Under dette vil vi gerne vide, hvordan ser det ud i rummet/institutionen?. Har de et bestemt lokale de sidder i og bruger/ har adgang til tegneredeskaber?. Dette kan vi undersøge ved at være observerende.
- De voksnes syn på børn der bruger tegneredskaber?
Under dette spørgsmål vil vi undersøge, hvordan de voksne ser på børnenes tegninger. Skal de afbillede noget, som skal ligne det eller er det iorden at børnene bruger deres egen fantasi ?. Dette vil vi udnersøge via. Observation, men også selv være deltagende via. vores aktivitet. Hvor vi holde øje emd pædagogernes reaktion på børnenes tegninger.
- Får børnene samme opgave, eller kan de lave noget alene?
Her vil vi få mulighed for at inddrage det tema vi arbejder med i øjeblikket “Individ, fællesskab og forskellighed“, og samligne det. Og se hvor meget, børnenes indflydelse spiller ind.
Gennemførsel af feltarbejde:
I dette tværkulturelleprojekt, har vi valgt at belyse den pædagogiske praksis i 2 kulturer, som er Danmark og Spanien. Målgruppen er 3-6 år børn i en dagsinstituion ( førskole).
Forskningsspørgsmål:
Hvilke forskelle er der mellem den pædagogiske praksis i Spanien og i Danmark i målgruppen 3-6 år, med fokus på det æstetiske udtryk - herunder benyttelse af tegneredskaber?.
Sammenligning:
Vi har valgt, at vi vil rejse til Spanien og foretage feltarbejde. Vi vil gerne opleve en anderledes kultur, så vi synes det vil kunne være interessant at undersøge hvordan forholdene er i Spanien.I Spanien bruger man ordet guardería for både vuggestue og børnehave. Men oftest vil en spansk guardería svare til en dansk vuggestue, da de fleste spanske børn starter i skolen, når de er 3 år. Der findes dog også guarderías, hvor børnene kan blive, indtil de er 5 år. Men det praktiske ved dette system er, at ”pasningen” i skoleregi er gratis, for selv om det hedder sig, at børnene starter i skole, er leg, frem for indlæring, hovedbeskæftigelsen i de første år. Spanske børnehaver/vuggestuer er enten private institutioner, halvt offentlige (concertadas), som forældrene kan få tilskud til, eller de er offentlige institutioner (públicas), som forældrene betaler et mindre beløb for hver måned. De fleste guarderías tager børn ind fra fire måneders alderen.
Vores feltarbejde forudsætter, at vi er deltagende. Her skal vi igangsætte, observere og reflektere. Samt udforske den pædagogiske profession.
Der bliver også sat fokus på de sociologiske og filosofiske vinkler, såsom livs-, menneske- og samfundssyn, som inddrages i vores undersøgelse. Herunder skal vi lave en komparativ analyse, hvos vi skal samligne pædagogisk praksis i kulturer.
Som en del af vores projekt er de centrale fagkerner vigtige at få inddraget:
- Inklusion og ekslusion ( PÆD )
- Menneskets levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn, m.v. (PÆD)
- Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst – og livsvilkår (IIS)
- Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter, vold, sociale strukturer , mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver (IIS)
- Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andet sprogtilegnelse og børn. (DKK)
- Forstillinger og normer af etisk, æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. (DKK)
- Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billede og formskabende arbejde (VNT)
-
Inddragelsen af vores linjefag, er også en vigtig del af vors undersøgelse. Her skal vi indrage faget, værksted. Da værkstedetfaget rummer mange ting, har vi valgt at begrænse det, så vores fokus bliver rettet mod tegneredskaber ( papir og farver ). Begrundelsen for dette valg, er at det er naturligt, at i alle danske dagtilbud for børn 3- 6 års alderen, har disse tegneredskaber til rådighed, så vi vil også undersøge, om det samme er gældende i Spanien.
I vores undersøgelse har vi valgt at inddrage et kvalitativtinterview både herhjemme i Danmark, men også Spanien.
Det fortagende interview herhjemme skal indhold noget om den pædaoggiske læreplan, hvordan der arbejdes med temaet ” Kulturelle udtryksformer og værdier”. Ligegledes vil vi undersøge om , der i Spanien stilles krav til arbejdet med ”Kulturelle udtryksformer og værdier”
I vurderingen af projektbeskrivelsen vil vi også inddrage os selv. Hvor vi vil reflektere over hvad vi har lært som pædagoger, og hvilker roller vi har haft, og hvad vores oplevelse har været med dette.
Metode beskrivelse:
Tidsplan over forløbet:
Uge 17 : Forberede interview og evt.matriale til Spanien Uge 18+19: Er vi i Spanien. Vi regner med at komme ud i institutionen d. 27/4 – 09.
Her regner vi med at bruge de 2 første dage på at observere og se lidt omkring i institutionen, hvor de efterfølgende dage vil lave en aktivitet, via. Anvendelse af tegneredskaber og tilsidst lave et interview med en pædagog- Uge 19: Vil vi samle vores informationer fra Spanien, og begynde på opgaveskrivningen.
Uge 20: Vil vi gerne til vejlednin først på ugen. Vi skal også ud og besøge Glentevejens Børnehave i Randers.
Uge 21: Opgaveskrivning + forberede markedsdag.
Uge 22 : Forberede markedsdag – Afholdelse af markedsdag d. 28/ 5 -09.
Aktivitet i Spanien:
I den spanske institution har vi valgt at lave en aktivitet, som selvføgelig skal indgolde værksted.
Vi har derfor valgt at benytte os af tegneredskaber, som også skal være en del af aktiviteten.
Undersøgelse i Spanien:
Der en masse ting som vi vil undersøge, og dette har vi gjort ved at stillespørgsmål, og besvare hvordan vi vil løse det:
- Hvordan arbejdes der med værkstedsfag ?
Under dette spørgsmål vil vi gerne vide om børnene arbejder med at udtrykke sig, og iså faldt hvordan de gør det. Her tænker vi også på om børnene får lov til at male ude i naturen, eller har lov til kropsmalling. Her vil vi anvende observation af pædagogen og børnene, samt inddrage dette spørgsmål i vores interview.
- Værksteds faciliteter :
Under dette vil vi gerne vide, hvordan ser det ud i rummet/institutionen?. Har de et bestemt lokale de sidder i og bruger/ har adgang til tegneredeskaber?. Dette kan vi undersøge ved at være observerende.
- De voksnes syn på børn der bruger tegneredskaber?
Under dette spørgsmål vil vi undersøge, hvordan de voksne ser på børnenes tegninger. Skal de afbillede noget, som skal ligne det eller er det iorden at børnene bruger deres egen fantasi ?. Dette vil vi udnersøge via. Observation, men også selv være deltagende via. vores aktivitet. Hvor vi holde øje emd pædagogernes reaktion på børnenes tegninger.
- Får børnene samme opgave, eller kan de lave noget alene?
Her vil vi få mulighed for at inddrage det tema vi arbejder med i øjeblikket “Individ, fællesskab og forskellighed“, og samligne det. Og se hvor meget, børnenes indflydelse spiller ind.
tirsdag den 14. april 2009
Uge 16
I starten af ugen her, har vi stadig ikke hørt fra den anden skole i Barcelona. Amra ringer til dem, de lyder til at være meget åben over for, at få os på besøg, og vi aftaler af de vil maile til os om nærmere info. Hvad vi har kun forstå, er skolen Reggio Emilia inspireret, så vi vil se om vi kan skaffe noget litteratur om Reggio Emilia.
Vi er nu startet med at uddybe vores projektbeskrivelse. Vi har brugt rigtig meget tid på, at indhente noget viden på nettet omkring Spanien, for at være bedre forberedt til vores tur. Desværre er det meget svært at finde noget brugbart.
Vi venter stadig på svar med om vi kan komme til vejledning med Preben og Lene torsdag.
Vi er nu startet med at uddybe vores projektbeskrivelse. Vi har brugt rigtig meget tid på, at indhente noget viden på nettet omkring Spanien, for at være bedre forberedt til vores tur. Desværre er det meget svært at finde noget brugbart.
Vi venter stadig på svar med om vi kan komme til vejledning med Preben og Lene torsdag.
Uge 15
Fredag i sidste uge var vi til vejledning hos Lene.
På dagsordenen til vejledningen havde vi:
- Projektbeskrivelse: Hvor vi skal komme ind på; hvad vi vil sammenligne, hvorfor vi vil sammenligne det, og hvordan vi vil sammenligne det.
- Det vi har skrevet indtil videre, skal uddybes noget mere.
- Vi skal have klar gjort vores forskningsspørgsmål, og de resterende underspørgsmål. Vi vil starte ud med de mest konkrete spørgsmål først, og så de mere generaliserede spørgsmål til sidst. Dette vil blive nogle af de spørgsmål, som vi vil anvende i vores interview. Inden vi foretager interviewene, vil vi selv forsøge at besvare nogle af spørgsmålene, for på den måde at være bevidst om vores forforståelse.
- CFK’er: Vi skal inddrage alle CFK’erne i vores opgave. Vi har dog snakket om, at vi vil have ”Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed (DKK)”, ”Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billede og formskabende arbejde (VNT)” i fokus.
- Uddybe tidsplan.
- Lene anbefalede os at læse et kompendium, som vi har fået udleveret af Jette, som er 4 artikler omkring feltarbejde. Dette er ikke en, som vi mener at vi i hvert fald har fået. Men vi er nu startet jagten på at skaffe den .
- Omkring tegneredskaber som et pædagogisk redskab; Hvordan bruger barnet det, hvordan bruger den voksen det, hvordan bruger barn og voksen det sammen. Hvad sker der med tegningerne efter de er færdige? Hvordan ser de voksne på børnenes tegninger, anerkender de dem? Skal det ligne noget? Får de lov at tegne med farver? Tegner den voksen med børnene, og på hvilken måde?
- Lave beskrivelse af vores aktivitet.
- Lene sagde at vi godt kunne ”nøjes” med at have fokus på tegneredskaber som pædagogisk redskab. Det har dog været en smule forvirring og misforståelser omkring dette, da vi mente at Preben havde sagt noget andet til hans vejledning. For at undgå mere forvirring, forsøger vi nu at vi en vejledningstime med både Preben og Lene på samme tid. Vi håber at dette kan blive torsdag i uge 16.
- Vi skal have fundet litteratur, og besluttet os for hvilken teori vil vi benytte os af. - I selve vores projektopgave, skal vi beskrive, hvad det er, at vi har undersøgt. Vi skal beskrive, hvad det er at sammenligningerne har vist, hvad vi har erfaret og lært. Derudover skal vi komme ind på, hvordan vi mener at vi kan bruge den nye viden, og så slutte af med udviklingsperspektivet.
I denne uge har vi fået helt styr på flybillet, hotelværelse og andre praktiske ting.
I ugens løb har vi også været ved at lede efter, hvilke litteratur vi vil benytte os af. Indtil videre mener vi, at kan bruge: ”Billeder på begyndertrinnet”, ”Brug af værksteder – fra vuggestue til fritidshjem”, ”Børn laver billeder”, ”Plant et værksted”.
Efter at vi i denne uge, igen har haft snakket med Marianne, har vi taget kontakt til en anden skole i Barcelona. Marianne nævnte nemlig for os, at de var bedre til engelsk, så vil have nemmere ved at kommunikere med dem. Vi har haft skrevet en mail til dem, men de har endnu ikke svaret. Vi tror de holder påske-lukket.
På dagsordenen til vejledningen havde vi:
- Projektbeskrivelse: Hvor vi skal komme ind på; hvad vi vil sammenligne, hvorfor vi vil sammenligne det, og hvordan vi vil sammenligne det.
- Det vi har skrevet indtil videre, skal uddybes noget mere.
- Vi skal have klar gjort vores forskningsspørgsmål, og de resterende underspørgsmål. Vi vil starte ud med de mest konkrete spørgsmål først, og så de mere generaliserede spørgsmål til sidst. Dette vil blive nogle af de spørgsmål, som vi vil anvende i vores interview. Inden vi foretager interviewene, vil vi selv forsøge at besvare nogle af spørgsmålene, for på den måde at være bevidst om vores forforståelse.
- CFK’er: Vi skal inddrage alle CFK’erne i vores opgave. Vi har dog snakket om, at vi vil have ”Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed (DKK)”, ”Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billede og formskabende arbejde (VNT)” i fokus.
- Uddybe tidsplan.
- Lene anbefalede os at læse et kompendium, som vi har fået udleveret af Jette, som er 4 artikler omkring feltarbejde. Dette er ikke en, som vi mener at vi i hvert fald har fået. Men vi er nu startet jagten på at skaffe den .
- Omkring tegneredskaber som et pædagogisk redskab; Hvordan bruger barnet det, hvordan bruger den voksen det, hvordan bruger barn og voksen det sammen. Hvad sker der med tegningerne efter de er færdige? Hvordan ser de voksne på børnenes tegninger, anerkender de dem? Skal det ligne noget? Får de lov at tegne med farver? Tegner den voksen med børnene, og på hvilken måde?
- Lave beskrivelse af vores aktivitet.
- Lene sagde at vi godt kunne ”nøjes” med at have fokus på tegneredskaber som pædagogisk redskab. Det har dog været en smule forvirring og misforståelser omkring dette, da vi mente at Preben havde sagt noget andet til hans vejledning. For at undgå mere forvirring, forsøger vi nu at vi en vejledningstime med både Preben og Lene på samme tid. Vi håber at dette kan blive torsdag i uge 16.
- Vi skal have fundet litteratur, og besluttet os for hvilken teori vil vi benytte os af. - I selve vores projektopgave, skal vi beskrive, hvad det er, at vi har undersøgt. Vi skal beskrive, hvad det er at sammenligningerne har vist, hvad vi har erfaret og lært. Derudover skal vi komme ind på, hvordan vi mener at vi kan bruge den nye viden, og så slutte af med udviklingsperspektivet.
I denne uge har vi fået helt styr på flybillet, hotelværelse og andre praktiske ting.
I ugens løb har vi også været ved at lede efter, hvilke litteratur vi vil benytte os af. Indtil videre mener vi, at kan bruge: ”Billeder på begyndertrinnet”, ”Brug af værksteder – fra vuggestue til fritidshjem”, ”Børn laver billeder”, ”Plant et værksted”.
Efter at vi i denne uge, igen har haft snakket med Marianne, har vi taget kontakt til en anden skole i Barcelona. Marianne nævnte nemlig for os, at de var bedre til engelsk, så vil have nemmere ved at kommunikere med dem. Vi har haft skrevet en mail til dem, men de har endnu ikke svaret. Vi tror de holder påske-lukket.
Abonner på:
Opslag (Atom)