søndag den 29. marts 2009

Uge 12

I uge 12 snakker vi om, hvilke overvejelser der ligger til grund for vores valg af, at turen skal gå til Spanien og hvorfor vi har valgt, at i vil have vores linjefag Værksted i fokus.
Vi har valgt, at vi vil rejse til Spanien, fordi at vi gerne vil uden for Danmark, og opleve en anderledes kultur. Vi har intet kendskab til, hvordan forholdende er i Spanien, så vi synes at det kan være interessant at undersøge. Vi har dog fundet ud af, at der i Spanien ikke er noget, der hedder vuggestue eller børnehave, så vi vil derfor gerne finde ud af, hvor de 3-6 årige børn så bliver “placeret”.

Vi har valgt værksted, fordi at vi begge har det som linjefag. Vores vejleder Lene har forslået os, at vi skal udvælge en specifik ting inden for værkstedsfaget, som vi vil gå i dybden med. Vi har derfor valgt, at sætte fokus på tegneredskaber (papir og farver), og så undersøge om de bruger det som et pædagogisk redskab. Vi har netop valgt dette, fordi at det her hjemme i Danmark, er naturligt at der i alle dagtilbud for børn i alderen 3-6 år har disse tegneredskaber til rådighed for børnene.
Så med dette kunne vi tænker os at undersøge:
- Hvad mener pædagogerne, at børnene kan få ud af at bruge disse tegneredskaber?
- Må børnene selv tegne eller skal der være en pædagog med til det?
- Er tegneredskaberne i børnehøjde?

Vi har derudover også snakket om, at vi vil foretage et interview med en pædagog fra Spanien og en fra Danmark. Hvor vi her, vil spørge ind til hvilken uddannelse de har taget, hvilke kompetencer de mener en pædagog skal besidde, og hvordan de arbejder ud fra den pædagogiske læreplan med temaet “Kulturelle udtryksformer og værdier”. Ligeledes vil vi undersøge, om der i Spanien stilles krav til arbejdet med “Kulturelle udtryksformer og værdier”.
Vi har lavet en tidsplan over hele dette forløb:

Uge 17 + 18 : Spanien

Uge 19: Vejledning først på uge med Lene, Besøge Glentevejens børnehave i Randers, opgave skrivning.

Uge 20: Opgaveskrivning.

Uge 21: Opgaveskrivning.

Uge 22: Forberedelse til Markedsdag. Markedsdag om torsdagen.

Torsdag i denne uge har vi været til vejledning hos Lene, hvor vi har fremlagt disse overstående overvejelser for hende.
Derudover snakkede vi om:
- At vi evt. kan undersøge, om når børnene i dagtilbuddene og lign. Benytter tegneredskaber, skal de så tegne noget som ligner eller må det gerne være “kruseduller”? Er det en frivillig aktivitet eller en opgave? Får børnene samme opgave, eller kan de lave noget alene (her vil vi få mulighed for at inddrage det tema vi arbejder med i øjeblikket “individ, fællesskab og forskellighed“).
- At vi skal prøve at tænke vores egen rolle ind i opgaven “Hvordan oplever vi det”?
- At vi skal læse kompendiet, som vi har fået udleveret om feltarbejde.
- Hvilke CFK’er vi vil inddrage. Dog må vi ikke udelukke nogle, men vi må gerne have nogle i fokus.
- Hvilken teori beskriver det, som vi vil undersøge?
- At vi i vores rapport, kan lave et udviklingsperspektiv, hvor vi beskriver, hvordan de gør det ene sted, og hvordan de gør det andet sted. Ud fra det, kan man så samle de to til en ny, med det bedste fra hver.
- At vi til markedsdag evt. kan lave en stand, som er en spansk tegnestue.
- At vi skal lave ugeplan og projektbeskrivelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar